Min iPhone har fået vand
Som vi alle sammen ved, så passer vand og elekronik sjældent sammen, og sådan er det desværre også med iPhones. Vi får hver eneste dag rigtigt mange henvendelser fra fortvivlede iPhone brugere, som har været uheldige at vandskade deres elskede iPhone.
Vi har derfor udarbejdet denne simple guide, så du ved hvad du skal gøre, hvis din iPhone har fået en vandskade. Det gør nemlig en kæmpe forskel, hvis man håndterer det på den rigtige måde – Faktisk kan det betyde om telefonen kommer til at virke igen eller ej.
Det her skal du gøre hvis din iPhone har fået vand
- Sluk telefonen omgående
Det er meget vigtigt at du slukker din iPhone, hvis den har fået vand. Hvis du ikke slukker din iPhone, kan vandet nemlig forsage kortslutning og lave fatale skader på din iPhones bundkort. Det kan være fristende at tjekke telefonen igennem, for at se om alt virker efter en vandskade, men det skal man altså holde sig fra.
- Undgå ris ved vandskade
Vi anbefaler aldrig vores kunder, at benytte ris til at suge fugten ud af telefonen. Man kan nemlig risikere at risens små korn og støv, sætter sig i telefonens forskellige komponenter, såsom mikrofonerne og højtalerene. Ris suger nemlig primært den væske som sidder uden på telefonen, eller som sidder i de små sprækker rundt omkring på telefonen. Den virkelige trussel er væsken som kommer i nærheden af bundkortet inde i telefonen.
- Brug varme hvis din telefon har fået vand
Når uheldet er ude, og din telefon har fået vand, så er det bedste man kan gøre, altid at lægge telefonen på en varm radiator – Gerne meget varm. Varmen får vandet til at fordampe, og du kan derfor være heldig at undgå at vandet laver skade på din telefons bundkort i form af ir.
- Kontakt en reparatør der har forstand på iPhones med vandskade
Det er vigtigt at din telefon bliver åbnet op, og bliver renset for væske så hurtigt som overhovedet muligt. Derfor anbefaler vi at man tager kontakt til en reparationsbutik i nærheden, som har forstand på iPhones med vandskade. Mange reparationsbutikker siger de er eksperter i vandskade, dog er det langt fra altid tilfældet. Derfor kan det være en god ide at vælge en reparatør, som har et godt omdømme og som virker professionel og troværdig. En dårlig tekniker, kan nemlig gøre mere skade end gavn, når der er tale om en iPhone der har fået vand, så er tiden en vigtig faktor.
Vi håber at guiden har været til hjælp – og husk at du altid kan komme forbi et af vores værksteder i Silkeborg, Herning, Viborg eller Aarhus.